Tekstboks:

Kims vinside

Druer

Røde druer

Aubun.

Denne vinplante fra Frankrigs Middelhavsområde er nu i tilbagegang, erstattet med druer med bedre farver og højre kvalitet.

James Busby tog nogle stiklinger med til Australien i 1830'erne, og her ses den stadig af og til. Der findes også enkelte marker med sorten i Californien.

Baga.

Baga holder sig særdeles godt i flasken, nogle op til 20 år, Den får større dybde med alderen, men bliver aldrig en vin med stor finesse.

Baga rummer tanniner af de mest aggressive type, parret med et stort syre indhold. Den giver højt udbytte, op til otte tons pr. ha i Dão og mere end 12 tons pr. ha til Vinho Regional vine.

Hvis der skal laves en ordentlig vin, skal sorten dyrkes på skråning, der ligger rigtig i forhold til solen.

Barbera.

Barbera er bedst kendt som uden for Italien som Piemontes (område i Italien) næstbedste rødvinsdrue, efter Nebbiolo (drue), men inden for Italien har den et bredere marked. Den dyrkes overalt i landet og dukker op i de mest usandsynlige blandinger. Nye egetræsfade syntes at være bedst til Barbera-druen kirsebæragtige smag. Barbera kan være ung og kirsebær frisk eller den kan være vægtig, smag efter mere og kan have et strejf af sure kirsebær i eftersmag. Den kan også være fadlagret, blommeagtig og rund, med et krydret strejf. Dette er den mest markante aromaer og masser af krop.

Barbarossa.

En ukendt italiensk sort der findes i Emilia-Romagna og på den franske ø Korsika. I Provence (Sydfrankrig) kendes den som Barbaroux og indgår nu og da i blandingen til Côtes de Provence. Bedste producent: Fattoria Paadiso ( Italien).

Bastardo.

Portugisisk navn for den drue, man i Frankrigs Jura-region kalder for Trousseau. I Portugal er det en af de tilladte druer til portvin, men dens kvalitet er ikke så høj, at det er en af de fem anbefalet sorter. Sorten findes længere sydpå især i Dão. Den er værdsat som blandingsdrue, den tilføre blandingen god alkohol og substans. Den giver lave udbytte og dyrkes mindre og mindre.

I Portugal og på de Kanariske Øer findes en grøn drue, der kaldes Bastardo, måske blot en grøn version af den røde Bastardo.

Bedste producenter: Caves Alianca, Caves São João, Quinta do Giesta, alle fra Portugal.

Black Muscat.

En sort der i begrænset omfang findes i Californien. Det er samme sort som Muscat di Hambourg og giver den mest vidunderlige rosenduftende vin, både hedvin og almindelig vine.

Blauburger.

En østrigsk sort der kom til verden i 1920'erne, ved at krydsning af Portugiser med Blaufränlisch. Vinen er ligefrem og let, med lavt syreindhold. Nogle avlere laver en mere koncentreret solbær duftende vin. Den meget uafhængige Burgerland-producent Willi Opitz laver en sød vin på sorten. Bedste producenter: Willi Opitz (Østrig)

Blauburgunder.

Det tysk og østrigske synonym for Pinot Noir. Spätburgunder er det mere almindelige synonym i Tyskland. Bedste producenter: Albert Gesellmann og Fritz Wieninger.

Blaufränkisch.

En druesort med mulighed for god kvalitet, den findes overvejende i Østrig, Tyskland og USA (Washington). I Tyskland og USA kaldes den for Lemberger eller Limberger (Limberger kun Tyskland). I Østrig og Tyskland peger planten mod øst og i Washington mod vest, der giver den små mængter af rigtige dejligt solbæragtigt rødvin.

De bedste østrigske vine er intens og livlige, med smag af hindbær og ribs. Indholdet af tannin og syre er højt. Selvom lagring i nye fade, kan være godt, har vinen ofte fad smag. Bedste producenter: Feiler-Artinger, Albert Gesellmann, Gernot Heinrich, Kollwentz, Nittnaus og Ernst Triebaumer, alle Østrig.

Blauer Portugieser.

En letvægtsdrue til at vin og spise brug, som ses i Østrig og Tyskland, hvor den kaldes for Portugieser. De fleste eksperter mener den stammer fra Østrig, andre mener den er kommet dertil fra Portugal. Når den er bedst giver den dagligvine. Farven er bleg, syreindhold lavt. I Østrig er dens synonymer Vöslauer og Badener. Der er udbredt i Nieder-östrerrich og er landets tredje største røde drue. Den er desværre gradvist på retur.

Brown Muscat.

Navnet på den mørk-skallet version af Muscat Blanc, som bruges i Rutherglen og Glenrowan i North East Victoria, Australien til søde hedvine. Bedste producenter: All Saints, Campbells, Chabers, Mc-Williams, Morris, Seppelt, Alle Australien.

Brunello.

Et navn, producenterne i den toscanske Montalcino-zone giver Sangiovese druen. Man mente længe, det var en særskilt klon, men det ser ikke ud til at være tilfældet.

Cabernet Franc.

Cabernet Franc er det franske afkom, efter den langt mere berømte Cabernet Sauvignon, nogle kalder den for den "landlige kusine". Dette er ikke helt fair Cabernet Franc udgør hele 60 % i Chãteau Cheval Blanc fra Saint-Émilion og udmærket røde Loirevine er udelukket skabt fra denne "kusine".

Cabernet Franc har en tydelig duft af cedertræ eller nyspidset blyant. Den kan også have et strejf af græs, urter og jordbær, nu og da violer. Når Cabernet Franc er bedst har den en umiskendelig og besynderligt appetitvækkende smag af hindbær.

I Bordeaux kaldes Cabernet Franc for Gros Bouchet eller Grosse Vidure. Med ganske tyndt skind, er farven i vinen bleg (teglstensrød). Cabernet Franc modnes maget hurtigt, derfor den lege farve. Vinen får heller ikke det store indhold af tannin, men den byder på en let friskaromafyldt blødhed i vinen fra Loire og en mere kompleks fylde i Saint-Émilion. I blandinger med Cabernet Sauvignon har den ingen chance for at blande sig, her må den betragtes som en smule ekstra krydderi som øger vinens kompleksitet.

Cabernet Franc kommer aldrig til at smage som Cabernet Sauvignon, man dyrker Cabernet Sauvignon drue i et køligt klima. Cabernet Franc druen dyrkes holdsagligt i Frankrig, Norditalien og Østeuropa.

Cabernet Franc vine fra Loire er velegnede til lettere kødretter, salater, quicher og røgede eller stegte fiskeretter. De lidt kraftigere Cabernet Franc dominerede vine fra Saint-Émilion er velegnede til okse eller lammekød.

Cabernet Sauvignon.

Cabernet Sauvignon er den ukronet konge blandt druesorter. Den er så populær at den dyrkes i næsten alle vinlande og dette gør vinsmagernes situation kompliceret. Tidligere var det meget enkelt, duftede vinen af Cabernet Sauvignon kom den fra Bordeaux. I dag kan Cabernet duften komme fra F.eks. Chile, New Zealand, USA, Australien, Sydafrika, Spanien, ja selv fra Japan.

Cabernet Sauvignon er en lille drue af høj kvalitet med meget tyk skind. Vinen fra denne drue har som regel en meget mørk farve, som kommer fra farvepigmenter i skindet, da denne vin modnes meget langsomt, hænger den blå farvetone ved i årevis og forvirre vinsmagerne, fordi de tror at vinen er yngre end den faktisk er. Når vinen nærmer sig zinet (på sit højeste), får den en dyb mørkerød fare. Senere ændre den sig langsomt til en brunlig tone, som går over i teglstensrød når den ældres, ofte med stor ynde.

Cabernet Sauvignon solbærduft er en meget karakteristisk duft, der er let genkendelig. Unge vine dufter af blommer og sorte kirsebær, kombineret med tydeligt snif af cedertræ, nyspidset blyant og cigarkasse. Duft af stald (læder og seletøj) kom forekomme. Solbær er tilstede i mindre modne vine. Moden vine skiftende dufte af kaffe, cedertræ, tobak, kælder, bundegård, stald og jord. I vin fra den "nye" verden kan der yderlige forekomme en markant duft af mynte og eukalyptus.

I Bordeaux kaldes Cabernet Sauvignon for Petit Bouchet eller Petite Vidure. Cabernet Sauvignon tappes næsten aldrig på flaske alene, den savner ofte fylde. For at få det blander man ofte Merlot i, det er en maget fed drue, som så får Cabernet Sauvignon til at fylde noget mere. For at man må kalde en vin for Cabernet Sauvignon, skal der mindst være 80% Cabernet Sauvignon-druen i tapningen.

Vinen tilpasser sig i ny eg i utrolig grad og dens solbærsmag blander sig fornemt med fadenes vanilje og krydderi. Cabernet går så godt sammen med nyt eg, at 225 liter barrique Bordelais, er standart størrelse over hele verden.

Carmenère

En gammel fransk rødvinsdrue, der i dag mest forbindes med Chile. I mange år blev den betragtet som synonym med Merlot.
Er blevet Chiles "nationaldrue". Sammen med Cabernet Franc skabte den de store vine i Médoc i begyndelsen af 1700-tallet. Siden opgav man at bruge den, fordi den har tendens til, hvad franskmændene kalder coulure. Det vil sige, at vinstokkene taber de små druer kort tid efter blomstringen, så høstudbyttet nedsættes.
Druens navn, Carmenère, er måske i familie med ordet karmin, som malere kender. Det er den skarlagensrøde, krappe farve på paletten, og samme farve kan vinen godt
have.
I 1991 opdagede chilenerne, at en hel del af de vinstokke, der stod på deres marker, er Carmenère. De troede ellers, at det var Merlot - selv om de for længst burde have opdaget, at den var lidt senere moden end Merlot.
Sandsynligvis blev druen bragt til Chile fra Frankrig sammen med Cabernet Sauvignon engang i 1850’erne. For ikke så længe siden opdagede man i Friuli i Italien, at nogle af de vinstokke, man mente var Cabernet Franc, også er Carmenère. Noget italiensk navn kender vi dog ikke, men druen har flere synonymer: Carmenelle, Cabarnelle, Grand Carmenet, Carbouet og ikke
mindst Grande Vidure.

Chianti. Blanding af druer

Den nutidige udgave af Chianti vine består af Sangiovese (0-70%), Canaiolo Nero (0-10%) og op til 10% af hver af de grønne druer Malvasia og Trebbiano, samt op til 15% andre blå sorter.


Chianti vinene er selve hjertet af Toscana, ikke fordi vinene er de bedste fra regionen, men fordi Chianti, og dets underområder, dækker et helt enormt areal i centrum af provinsen og fordi vinene er helt sig selv og typisk toskanske. Chianti vinene blev "opfundet" af Italiens anden statsminister Bettino Ricasoli der produceres stadig vin, som i midten af 1800-tallet.

Chianti er delt op i forskellige underområder, hvor den største er Chianti Classico. Dette område dækker den centrale, originale del af zonen og vinene herfra er gennemsnitligt lidt bedre, end vinene fra det ydre Chianti. Udover Chianti Classico eksisterer der 7 andre DOCG områder nemlig Chianti Colli Aretini, Chianti Colli Fiorentini, Chianti Colli Senesi, Chianti Colline Pisane, Chianti Montalbano, Chianti Monte Spertoli og Chianti Rùfina.

Duften er spækket med krydret nuancer som, nelliker, kirsebær, ribs, roser og teblade.

Gamay.

Gamay fulde navn er Gamay á Jus Blanc. Gamay er Beaujolaisdistriktets drue (nord for Lyon, Frankrig). Den smager bedst når vinen er helt ung, jo yngre jo bedre. Gamay druen har kun få farvepigmenter i skindet, vinen er derfor helt kun lys rød og farven har ofte en blålilla tone, hvis vinen serveres helt ung. Lader man vinen ligge fire - fem år skifter farven hurtigt til lys teglstensrød.

Gamay har en frisk bærrig frugtigduft med et strejf af bananer, hindbær, sort peber og kirsebær, tyggegummi og til tider acetone. Indholdet af tannin er beskeden, men der er fuld af frugtsyre.

Californien har to sorter, en Gamay Beaujolais og en anden kaldet Napa Gamay. Gamay Beaujolaiser slet ikke en Gamay, men en dårlig klon af Pinot Noir. Napa Gamay er mere kompliceret. Længe troede man, det var den ægte Gamay, men nu ved man , at det er en Valdiguié, en fransk druesort der er så ringe, at den er sparket ud af hjemlandet. Napa Gamay er også på vej ned i Californien. Schweiz blandes den ofte med Pinot- Noir, I hvilket ikke er en god ide for nogle af druerne. Den resulterede blanding kaldes Dôle og smager ofte ret urent, tyk og trist.

Garnacha Tinta / Grenache Noir.

Garnacha Tinta er måske bedre kendt af engelsk og fransktalende vinfolk som Grenache Noir. Garnacha Tinta er det spanske navn og man mener at druen er spank. Garnacha/Grenache skal håndteres varsomt. Den iltes meget let og mister farven, hvis man ikke passer på. Vinen kan have tildens til grøn, urteagtigt smag, som kan forværres hvis for mange stilke kommer ned i gæringstanken. Garnacha Blanca/Grenache er udgaven med grønne druer. Der er også en grå og lyserøde udgave Garnacha Gris og Grenache Rose, hvor de i det sydlige Rhône og Midi blandes med Grenache Noir til hedvin. Den blå druesort Garnacha Peluda med dunede blade er måske - måske en slægtning. Det kan eksperterne ikke rigtigt blive enige om.

Garnacha/Grenache er en ganske stor drue med tyndt skind og det giver vinen en lys rød farve. En vellavet Garnacha/Grenache vin af høj kvalitet kan få en dybere farve, der ændre sig langsomt. Den har et lavt indhold af tannin og syre. Med sin blege farve og lavt tannin indhold er Garnacha/Grenache der perfekte drue til rosévine. Der laves også flere spændende hedvine på denne drue i Sydfrankrig. Et eksempel på en god Garnacha/Grenache vin er Château Rayas, fra det kendte Châteauneuf-du-Pape.

God Garnacha/Grenache har helt vildt uventede smagsstoffer, ristet nødder, kæder, solbær, honning, ingefær, sorte kirsebær, peber, kaffe krydderier, ja også tjære og sorte oliven. Det læderagtige sladre om at de famler tidligt, at frugtigheden ikke holder evigt. Ung, kraftfuldt Garnacha smager ofte af jordbær og hindbær, ofte med en vis støvethed over fugtigheden. Vinen får med alderen en tjære, figenagtig smag.

Grignolino.

En lys og ikke særlig spændende rødvinsdrue, der er opstået i det Nordvestlige Italien og aldrig er kommet videre derfra. Selve vinen laves og drikkes mest lokalt. Tannin og syre indholdet er højt. Smagen kan variere mellem friske blade, skarpe urter, udkogt grønsagssuppe, tilsyneladende helt tilfældig. Planten har tendens til at afspejle sin jordbundstype. Når den er bedst, er den ganske behagelig, men ikke en vin man vil drikke hver dag. Vinen skal helst drikkes ung.

Lambrusco.

Den italienske drue og vinen har samme navn, samt sorten har utallige varianter. Ud over forskellen på forskellige Lambrusco stokke, er der også forskelle mellem forskellige Lambrusco vine. Hovedskellet går mellem "ægte" Lambrusco, tør, skummende, med jordbærfrugtighed og lidt bitter, lavt tanninindhold. Ægte Lambrusco leveres med korkprop og er mærket DOC. Den er dyrere og svær at finde uden for Italien. De bedste sorter, og der er mange er. Grasparossa (syd for Modena), Salamino (Santa Croce øst for Sorbara) og den mest værdsatte Sorbara (Sorbara landsbyen).

Malbec.

Malbec er en noget underkendt drue Bordeaux og betragtes mest som en fortyndet og simpel version af Merlot. I sortens "fødested " Bordeaux i den traditionelle franske hjembase Cahors kom den ingen vegne. Malbec er en blød, saftig drue, der giver dejlig mørk, syrlig blommeagtige, duftrige drue, dybrøde vin, specielt i Cahors hvor druen får et særlig tyk pigmentholdigt skind. I Argentina er vinene meget mørke og tætte i farverne, men i Bordeaux bliver druen altid blandet med andre sorter også bliver farven mere lys. Malbec har en duft af brombær, syrlige blommer og violer, som kan være kraftigere og mere krydret i vine fra Cahors. Smagen er fyldig tanninrig, med passende syre, urter, lakrids og frugtsmag. Argentina er det eneste sted hvor Malbec dyrkes i stor udstrækning.

Merlot.

Merlot er den meste udbredte druesort i Bordeaux, men den overskygges som regel af den stor Cabernet Sauvignon, alligevel har den maget betydning isæt sammen med Cabernet Sauvignon, da den sætter mere fylde i Cabernet Sauvignon vinen. Man glemmer helt at Merlot er berømt for vine som Château Pétrus ( Pomerol regionen).

Merlot har tyndere skind end Cabernet Sauvignon, og de store druer sidder meget løst i klasser. Vinen får næsten altid en fin dybrød farve, især hvis druerne kommer fra de jernholdige jorde i Bordeaux's nordlige områder (Pomerol og Saint-Émilion). Farven er ikke så tæt som i en cabernetvin og den får hurtig en brunlig "kant".

Merlot smager af alt muligt, den kan blive alt det man vil ha, fra let til saftig over Pinot Noir silkeblød til Cabernet faldsmagende. Merlot smagen kan ikke sættes i rammer. Vinmagere verden over stiller sig selv spørgsmålet om smagen og da der ingen standard er på området, er der ikke nogle svar. Når Merlot er bedst, er den saftig og silkeblød, med fløjlsblød tannin. Blød er det ord der oftest kommer frem, når man spørger folk, om hvad de forbinder Merlot med.

Frugtsmagen kan være. Jordbær, hindbær, solbær, blommer, syrlige blommer, figner eller svesker. Frugttærtesmagen findes ofte i Bordeaux. Der kan også være krydderi. Kanel og nelliker og et strejf af sandeltræ samt trøfler, tobak, lakrids og ristede nødder.

Varmt klima kan give smag af kogt frugt. Køligt klima, eller stort udbytte, giver mynteagtige, tynde, urteagtige overtone. Den kan have vildt, chokolade eller kaffesmag.

Montepulciano.

Denne sort bør ikke forveksles med Vino Nobile di Montepulciano, men det er en finere vin lavet på Sangiovese, fra området omkring Toscana. Montepulciano druen har ikke noget med denne vin, den dyrkes i Mellemitalien (bl.a. Umbrien og det sydlige Toscana og i syd). Dens bedst kendte vin er Montepulciano d'Abruzzo, runde, blommeagtige og vægtigt rødvin. På mange måder kan man betragte Montepulciano som en lillebror til Montalcino med den berømte brunello. I begge tilfælde er det lokale varianter af Sangiovese-druen, der er rygraden i vinen, der alt efter producent kan svinge meget i stil og kvalitet. Disse vine har i øvrigt intet med de enorme mængder vin på hylderne i supermarkederne. Den blandes også i mange rødvine i en stor del af Italiens sydlige halvdel. Den modner sent. Montepulciano druen giver en ganske mørke røde vine.

Mourvédre.

Franskmændene kalder den for Mourvédre, australierne og amerikanerne kalder den for Mataro, spanierne kalder den for Monastrell. I Spanien spiller den en nøglerolle i mange rødvine sydøst for Madrid, som den giver et højt alkoholindhold og masser af tannin, men der er ikke rigtigt blevet anerkendt.

Det er en drue, der hører hjemme i syden, den bliver ikke moden nord for Châteauneuf-du-Pape, og i kølige år bliver den ikke rigtigt moden her. I Bandol (Provence), hvor der er ca. 5 grader varmere, giver den store heftige vine. Sorten kræver meget varme, den skal op på 13 procent alkohol ellers har den ingen smag. Den lugter ofte af stald og har en beskeden smag af brombær, efter et par år kan der komme smag som læder, ingefær og vildt.

Nebbiolo.

Man mener at Nebbiolo vinen stammer fra Piemonte i det nordvestlige Italien, i det tidlige 1700 tal. Nebbiolo er meget kræsen med klimaet og den forkerte klima er den største faktor, som har gjort, at så få oversøiske Nebbiolo vine har været vellykket. Nebbiolo drue, dyrkes hovedsagligt i nordvest Italien, og der skaber den strålende vine som Barolo og Barbaresco. Det er en drue som man kan finde over det meste af verden F.eks. Italien, Australien, USA, Chile, Mexico, Østrig, Argentina.

Nebbiolo vine kan kræve lang lagring for at få tanninen ned. De ligger i mindst et år på store fade af eg eller kastanje, inden de må kalde sig for Barbaresco og to år før de må kalde sig for Barolo. I de senere år har avlerne lagret deres vine på små egefade for at bevare frugtsmagen. De lette udgaver af Nebbiolo kan drikkes inden for et par år fra høståret og kan holde sig i 6-8 år. Lettere vine fra Barolo og Barbaresco kan nå toppen før de er 10 år, er bedst, de mest koncentrerede cru vine , bør ikke åbnes før de er otte år og kan formentlig lige i 20-30 år.

Nebbiolo har en maget dyb mørkerød farve, men når vinen er fuldmoden, ændre farvetonen sig hurtigt til lysere teglstensrød.

Den bedste beskrivelse af Nebbiolo duften er tjære og roser, det lyder måske lidt forkert, men Nebbiolo er en usædvanlig drue med højt syre og tannin indhold og i de bedste vine nogle af de bedste eksotiske dufte, man finder i rødvine. Til tjære og roser kan man lægge kirsebær, bommer, enebær, læder, urter, lakrids og tørrede frugter.

Negro Amaro.

Negro Amaro eller Negroamaro møder man også under Salice Salentino er en lille drue med tykt skind og små kompakte klaser. Negro Amaro bliver der lavet både Rosevin og rødvine. Farven er fra lys ferskenrød til sortrød.

Vinene har alle en duft af krydret duft, men også noget der ligner karamel, lakrids, tørrede figner, honning, chokolade, blommer og egefad. Smagen er klart egefad også selv om den ikke har lagt på fade. Det er det tykke skind fra druen der giver fad smagen - En lidt bitter smag som passer fint til den krydrede duft.

Negro Amaro vine passer til, mørk / lyst kød, paprikagryderetter, grønsagsretter med jomfruolie og pasta retter.

Pinot Noir.

Pinot Noir er druen i Bourgogne. Det er en sårbar type, der kan give de mest fantastiske og største vine i verden men også nogle af de største skuffelser. Det er en af de sværeste druer at dyrke, da den reagerer kraftigt på temperaturudsving og meget let går i stykker, når den først er blevet plukket.

Pinot Noir den klassiske drue i Bourgogne men også i Champagne, hvor den bliver presset umiddelbart efter den er plukket for at give en hvid vin. Den dyrkes stort set som den eneste røde drue i Alsace og desuden i Californien og Oregon i USA, hvor den vinder mere og mere frem. I Europa dyrkes den ligeledes i nogle af de Østeuropæiske lande som f.eks. Rumænien.

Denne drue har let ved at mutere og danne nye kloner med specielle egenskaber.

Vinene fra denne drue er ganske lyse i farven, der skyldes at drueskinnet er ret tyndt og indeholder ikke ret meget pigment.

Vinen har en smag af hindbær, skovjordbær, sorte kirsebær og syltede blommer. Moden vine får smag af læder, røg fra træ, vildt måske rådnende grønsager. Frugtigheden er mindre vigtig, selv om vinen altid bør smage af frugt. Som regel er det helt umuligt at til skrive Pinot Noir en særlig type frugt, den bliver altid til noget andet end det man tror.

Pinotage.

Pinotage er Sydafrikas egen drue, det er en relativt ny sort. Det er en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault. Den kunne være Sydafrikas nationalklenodie, fordi den er fremavlet der. Professor Abraham Perold skabte den i 1925.

Pinotagevine af bedre kvalitet bliver ofte maget mørkerøde, mens ordinære vine hurtigt bliver lys i farven. Pinotage smager og dufter som ingen anden vin, morbær, brombær og syrlige blommer.

Pinotage har 2 problemer. Det er vanskeligt at få den fulde smag frem og samtidig holde styr på den aggressive tannin. Det andet problem er at kunne balancere individualistiske og spændende smagsstoffer. Hvis vindinficeringen ikke er vanvittig god, kan man få en vin, der lugter langt væk af oliemaling som har en syret smag i retning af hindbæreddike.

Pinotagevine har en kraftig smag, som passer til stærkt krydret og kraftige kødretter.

Rioja blanding af flere druer

Opskriften på den traditionelle røde Rioja er, 70% Tempraillo, 15 % Garnavha, rasten er Mazuelo og Graciano, men der er mange variationer. I dag produceres en hel del Rioja kun på Tempraillio

Rioja er den mest kendte spanske vinområde, og det ligger i Ebro Dalen. Ebro floden gennemskærer området i øst vestgående retning og deler det højtliggende Rioja i to skråninger: den nordvendte Alta og den sydvendte Alavesa. Fra Lorgrono og 50 km. i vestlig retning ligger det lave og mere flade Baja underområde. Alta og Alavesa er under indflydelse af det kølige og regnfulde atlanterhavsklima, mens Baja nyder godt af det varme middelhavsklima.

Rioja fik som det første i Spanien fastlagt sine vin grænser, hvilket skete allerede i 1926. Områdets vin historie kan føres tilbage til romertiden, hvor man ved at romerne sejlede fra Middelhavet og op ad Ebro floden til det der i dag er Rioja's hovedbyer Logrono og Haro. Rioja's bønder hævder endvidere at romerne bragte en grundstamme fra Rioja til Bordeaux, hvor den blev kaldt Cabernet Sauvignon.

Sangiovese.

Sangiovese er Italiens mest udbredte blå drue og ligesom Pinot Noir, optræder druen mange afskygninger. I Posletten dyrkes en klon der hedder Sangiovese Piccolo, den giver som regel store mængter bordvin. I Toscanas er der en anden klon, Sangiovese Grosso, som bruges til at lave en god Chianti Classico.

Farven har ofte en mørk rød, som hurtigt svinger over til brun. Det gælder ikke de bedste årgange, der ændre farven sig langsomt. Jo mørkere og tættere farve, jo højre kvalitet - jo bedre klon.

Duften kan være kirsebær, kold te, kryderiblanding.

Sangiovese kan smage af mange forskellige ting alt efter hvor den kommer fra, F.eks. Toscansk Sangiovese - Bitter kirsebær, violer, urtesmag, te. Syre og tanninen er meget høj. I de internationale vine har krydret smag af vanilje, nye egetræsfade, sorte kirsebær, blommer.

Maden saftige, grill, stegt kød, vildt, kalvelever, gryderetter, pizza, krydret pastaretter og gode oste.

Syrah / Shiraz.

En af verdens store rødvinsdruer, giver store vine (fx Côte Rôtie) i den nordlige Rhônedal og indgår som større eller mindre bestanddel i størstedelen af andre Rhône-vine og vinene fra det øvrige Sydfrankrig. Bruges også flittigt i andre lande. En ædel blå drue med et højt indhold af garvesyre. Bruges ofte til vine med lang levetid, som franske Hermitage. Er stamfaderen til den australske Shiraz og den argentinske Balsamina. I Frankrig dyrkes den primært i Rhône-området. Stammer formentlig oprindelig fra Syracusa på Sicilien

Tempranillo.

Spaniens svar på Cabernet Sauvignon. Den vigtigste drue i Rioja og Navarra. Giver kraftige og dybt farvede vine, som kan leve længe. Modner tidligere end Grenache, som den ofte blandes med. På portugesisk hedder druen blandt andet Aragonez.

Touriga.

En drue der findes i flere varianter, den bruges i rødvine og så er den mest værdsatte blå drue til portvin. Giver meget garvesyreholdige vine. Anvendes også til fremstillingen af egentlige rødvine - ofte af høj kvalitet.

Valpolicella.

Navnet Valpolicella betyder faktisk "dalen med de mange kældre", som fortæller noget om hvor vigtig vinproduktionen altid har været i område. Hovedstaden i Valpolicella distriktet er Negrar og her hører mange af de store vinhuse hjemme. Siger man Valpolicella, siger man også Amarone og kenderen vil kunne nikke genkendende til termer som Recioto og Ripasso. Amarone er Valpolicella's bud på en verdensklasse vin, de fleste kan nok blive enige om at der virkelig laves fantastiske eksemplarer af denne vin. Desværre produceres der på må og få, og den lovmæssige garanti for kvalitet, kan man ikke altid stole på. Omvendt har det også sin charme at det stadig er muligt, at finde små lokale vinbønder, som er ukendte for vinbøger, og som rammer plet i en enkelt årgang. Alle Valpolicella vine er røde og laves primært på druerne Corvina Veronese, Rondinella og Molinara, men der kan sagtens indgå 4 andre druesorter, som dog maksimalt må udgøre 15% af vinen.


Valpolicella er en velduftende vin med meget frugtsmag, der minder om kirsebærsten med sin blanding af frugt og en let bitterhed. Derudover laves der en Superiore der skal indeholde mindst 12% alkohol og er lagret i minimum et år. Lagringen gør at disse vine er mindre frugtfyldte.

Zinfandel.

Primitivo, syditaliensk druesort. Navnet kommer af, at druen er den drue, der modner tidligst i hele verden: Primo betyder første. Italienske udvandrere tog druen med til Californien, og her hedder den i dag Zinfandel - og lægger navn til spændende rødvine. Flere steder i Italien er de også begyndt at bruge Zinfandel på deres flasker i stedet for Primitivo.

 

Grønne druer

Chardonnay

Uden diskussion den mest kendte grønne drue i vinverdenen. En drue der kan modne og leve selv under forholdsvis kolde og varme forhold. En drue der ikke stiller store krav til næring og klima, men som i høj grad donerer sin frugt i forhold til de betingelser man byder den. Den har sit udgangspunkt i det franske Bourgogne. For hvidvindrikker er Chardonnay ofte den første drue de stifter bekendtskab med. Druen, der bl.a. bruges til de store, hvide bourgogner, og som er opkaldt efter en landsby i Mâcon-distriktet. Uden for Bourgogne bruges druen i Champagne, hvor den som oftest blandes med hvid vin fra rødvins-druen Pinot Noir. Men i øvrigt dyrkes den efterhånden i mange vindistrikter over hele Jorden.

Chenin Blanc

Chenin Blanc, som lokalt kaldes Steen. En meget alsidig hvid drue, der i Europa (Frankrig) bruges til søde hvide med et langt liv, mens den i Amerika anvendes til ordinær konsumvin. I Sydafrika laves der gode vine på druen. Chenin udgør i dag ca. 30 % af det Sydafrikanske vinareal. En klassiske drue fra Frankrigs Loire-dal. Den har ret meget syre og er derfor god til både søde og mousserende vine. Druen.

Furmint

Druen der er hovedingrediensen i den berømte ungarnske vin - Tokaji. Sorten er yderst modtagelig for ædel råddenskab, men mosten har også et højt syreindhold, der giver den et godt gemmepotentiale. Dyrkes også i Slovenien under navnet Sipon og i Kroatien under navnet Posip. Har desuden fællestræk med Grasa fra Rumænien og Rousette fra Savioe.

Garganega

Grøn drue fra Veneto det nordøstlige Italien. Vigtigste ingrediens i Soave vinene. Ved lavt udbytte kan den producere fine vine med det strejf af citrus og mandler som har givet Soave sit ry. Er den femtemest dyrkede drue i Italien. Garganega-druen, kan man med sikkerhed kan dokumentere tilbage til 1375.

Gewürztraminer

Ordet Gewürztraminer betyder egentligt ”krydret drue fra Tramin”, der er en norditaliensk by. Der er tale om en lyserød drue, der er vanskelig at dyrke, kun giver lille udbytte og er modtagelig for sygdomme og frost. Druen er udbredt i Alsace og USA, men findes også i New Zealand og Australien.

De vigtigste vine på denne druer stammer dog fra Alsace. Vinene er kraftige, alkoholrige, bløde, fede, syrefattige, meget intense, krydrede og parfumerede. Som regel ret tørre, men kan også være søde, og det er ingen skade til. Vin på denne drue er aldrig fadlagrede, og de typiske aromaer vil være roser, krydderier, eksotiske frugter, blommer, roser og ingefær. Druen udgør godt 18 % af det plantede areal i Alsace. Gewürztraminer er den mest aromatiske drue i Alsace.

Grüner Veltliner.

En østrigske drue, der kan give lige fra ligegyldige og kedelige vine til de mest ypperste. Grüner Veltliner er Østrigs vigtigste hvidvinsdrue - udgør en tredjedel af det samlede areal. Den dyrkes især i Wachau, Kamptal, Weinviertel, Wien og Burgenland. Veltliner udtales med V og ikke med F - dvs. Veltliner og ikke Feltliner.

Farven er grønlig-gul, den har en frugtagtig bouquet, pebret duft med en smag af grønne æbler og citrus. Den er let i alkohol. Spätlese- og Auslesevine har dog et højere alkoholindhold.

Malvasia.

En grøn druesort der har en større rolle i Italien. Optræder ofte i blandinger med Trebbiano. På grund af sit store sukkerindhold er den meget velegnet som partner i dessertvinen Vin Santo.

Muscat.

En grøn druesort med et betydeligt naturligt sukkerindhold der bruges overalt i Italien til mere end 50 forskellige muscatbaserede vine. Ligeledes udbredt i Tyskland, Frankrig, Spanien, Ungarn.

Muscat er formentligt den ældste kendte drue i verden. Den blev formentlig bragt til Frankrig af grækerne og den var højt skattet i Roussillon allerede i 1300-tallet. I Piemonte er det den ældste dokumenterede druesort og i Tyskland var den kendt som Muskateller allerede i 1100-tallet.

Muscat druen er en lille rund drue, der besidder en god krydret smag og en antydning af orangeblomster. Det er en sart plante, der er ret følsom overfor sygdomme, men som alligevel er verdens tolvte mest plantede drue. Traditionelt bruges den til søde, lyse og krydrede appelsinsmagende dessertvine, som i f
.eks. Piemonte, Grækenland, Spanien og store dele af Frankrig. I Piemonte laves der tillige en sød boblende vin (Asti Spumante) på denne drue. I Frankrig er man dog også begyndt at lave tørre hvidvine, som er er gode og lette oplevelser for ganen.

Muscat druen (i sine mange former) dyrkes i dag over det meste af verden. Dette gælder fra de fleste vinproducerende lande i Europa til U.S.A., Argentina, Australien og til de tidligere Sovjetrepublikker som Rusland, Ukraine, Kasakhstan osv. Kvaliteterne er svingende fra klon til klon og fra land til land.

Müller-Thurgau.

Denne grønne druesort bliver af flere kaldet for tysk vinindustris forbandelse. Det er en middelmådig krydsning mellem to slags Riesling og ikke, som flere af dens synonymer ellers lægger op til, en blanding mellem Riesling og Silvaner. Müller-Thurgau modner tidligt og kan stort set dyrkes alle vegne, hvor den giver enorme mængder yderst triste, laskede vine. Druen har normalt en svag aromatisk kvalitet, men denne forsvinder ofte i de højtydende tyske vinmarker. I Tyskland gik dens udbredelse voldsomt frem efter Anden Verdenskrig, og i begyndelsen af 1970'erne overhalede den endda antallet af Riesling stokke i landet.

Druen er let at dyrke, modner tidligt og er udbredt i blandt andet Tyskland og Østrig. På druen fremstilles vine som Liebfraumilch, Riesling-Silvaner fra Østrig samt tyske og oversøiske enkeltdruevine. Vinene er som regel lette og frugtige, men ofte af beskeden kvalitet. Vinene er aldrig fadlagrede og har typiske en blomsteragtig aroma.

Pinot Blanc.

Pinot Blanc bliver ofte kaldt for den "fattige mands" Chardonnay da den har en lignende smag og struktur. Pinot Blanc bliver anvendt i Champagne, Bourgogne, Alsace og i Tyskland, Italien og Californien og kan give en virkelig god vin. Når den er god er den intens, koncentreret og kompleks med moden pære, krydderi, citrus og honning aromaer. Er bedst når den nydes ung, men kan også lagres.

Pinot Gris.

Pinot Grigio er navnet i Italien, hvor den i det nordøstlige hjørne producerer en masse hverdagsvin (ferievin ved Gardasøen!) og nogle få rigtig gode tørre hvidvine. Pinot Gris blev oprindelig dyrket i Bourgogne, hvor den dog er blevet afløst af andre druer, men i Alsace dyrkes den under navnet Tokay. I det sydlige Tyskland vokser den også under navnet Ruländer. Kraftig tør Hvidvin. Point Gris er fyldig og kraftig med høj alkoholprocent, det er en ærlig vin med diskret frugtsmag, samt blød med lidt parfume og med mere farve end de fleste hvide vine.

Riesling

Meget tør hvidvin, med en delikat bouquet og en udsøgt frugtsmag. Riesling er en fornem ven, kraftig og elegant, med en pragtfuld og en delikat bouquet. Det er den klassiske Alsacevin. Nogle vil sige den bedste herfra.

Den meget alt efter, hvor den bliver dyrket. I Mosel/Saar bliver vinene delikate og underfundige med meget lidt alkohol mens i Pfalz bliver de krydrede, rige og fyldige. I Alsace bliver vinene tørre. Riesling vokser også i den nye verden, især i Australien og New Zealand, hvor den kun (blandt hvide druer) er overgået af Chardonnay. I Californien og i de køligere stater, hvor Riesling trives, Washington og Oregon dyrkes ligeledes Riesling og her fremstiller man bl.a. søde dessertvine af den. den meget alt efter, hvor den bliver dyrket. I Mosel/Saar bliver vinene delikate og underfundige med meget lidt alkohol mens i Pfalz bliver de krydrede, rige og fyldige. I Alsace bliver vinene tørre. Riesling vokser også i den nye verden, især i Australien og New Zealand, hvor den kun (blandt hvide druer) er overgået af Chardonnay. I Californien og i de køligere stater, hvor Riesling trives, Washington og Oregon dyrkes ligeledes Riesling og her fremstiller man bl.a. søde dessertvine af den.

Sauvignon Blanc.

Sauvignon Blanc anvendes alene i Loire, Sancerre og Pouilly-Fumé. Den findes i det meste af Bordeaux, hvor den typisk blandes med andre druer. Endvidere dyrkes den med fine resultater i New Zealand og i USA. Den går godt sammen med Sémillon og kan godt tåle fadlagring. Nogle producenter blander den med lidt Chardonnay for at give den lidt mere krop. Den er bedst, når den er ung men kan godt tåle lidt lagring. En drue med en markant syre.

Sémillon.

En hvid drue der giver fede vine. Blandes derfor ofte med den syreholdige Sauvignon Blanc. Dyrkes fortrinsvis i Frankrig, Bourdeaux og Provence - men tillige i Chile og i særlig grad i Kroatien. Især Sémillon druer skaber fantastiske tørre og parfumerede frugtrige vine. Blandes derfor ofte med den syreholdige Sauvignon Blanc. Dyrkes fortrinsvis i Frankrig - Bordeaux og Provence, men tillige i Chile og i særlig grad i Kroatien.

Silvaner.

Tysk hvidvins-drue, som man mener stammer fra - og har fået sit navn efter - Transsylvanien. Det er den højslette i Rumænien. Er bemærkelsesværdig frisk, let og har en diskret frugtsmag. Vinen er behagelig og læskende.

Den drue, der tidligere stod tættest i Alsace, er Silvaner. Den glider imidlertid mere og mere i baggrunden, og det skyldes nok, at den har fået et omdømme, som en lille neutral, spinkel vin, der var bedst når den blev blandet med noget andet. Men heldigvis får Silvaneren lov at blive stående dér, hvor den yder bedst, og så møder vi den som
en fin, tør, lidt nøddeagtig vin.
Den er tør, men fed tør med en nærmest røget smag. Den lagrer glimrende og bliver egentlig rigere og federe med alderen.

Trebbiano.

Den mest udbredte grønne drue i Italien og i Frankrig, hvor den hedder Ugni Blanc. Hoveddrue i Toscana. Bruges også i Orvieto og Soave. Samme som Ugni Blanc. Giver lette og lidt neutrale vine, der skal drikkes unge. Druen bruges også i Cognac.

Viognier.

Engang en af verdens mest feterede hvidvinsdruer. Druen er mest kendt fra den nordlige Rhônedal. I dag er den sjælden selvom enkelte franske producenter stadig producerer rene Viogniervine. Vinene har normalt kraftig farve, et højt alkoholindhold og en aroma, der minder om abrikoser, ferskner og blomster. Dens unåde skyldes i høj grad, at den ikke er særlig produktiv. Sjælden drue fra Rhône. Bruges til Condrieu

Viura.

Denne grønne druesort er den mest plantede i det nordlige Spanien. Hertil kommer at den er blevet så populær i Languedoc-Roussillon, at den i dag er Frankrigs ottende mest plantede grønne sort. Når Macabeo plukkes tidligt (som i f.eks. Côtes du Roussillon) bliver den enten en ret karakterløs hvidvin, en nyttig ingrediens i rosévin eller som i Spanien et middel til at lysne kraftige rødvine. Plukkes druerne når de er mere modne, får vinen en tendens til let blomstersmag og ret lav syre. Alm. drue i Rioja og Navarra. Der laves mest Cava på Viuradruen.