Kims vinside

Vidste du?

 

AT, Ripasso er et italiensk ord der direkte oversat betyder ”at passere igennem igen”. Udtrykket anvendes i Veneto hvor nogle Valpolicella vine gennemgår Ripasso-metoden.

Man tager upressede drueskaller der har været anvendt ved vinificeringen af Amarone, og lader Valpolicellavinen trække den sidste kraft og aroma ud af skallerne.

Det giver en Valpolicella med mere krop og karakter, og efterlader også den lidt sødmefyldte og let oxyderede smag som en Amarone har.

AT, Fra 2009 må der kun laves 2 flasker Ripasso, for hver Amarone.

AT, Pantelleria er en lille ø, som ligger midt mellem Sicilien og den afrikanske kyst. Der dyrker man en lokal klon af Muscat-druen. Den er basis for vinen Passito di Pantelleria. Sjælden vin.                                                                                                                                                                                                                                                

AT, Den første Amarone blev lavet i 1938    

AT, der er 4 klassificeringer i Italien

VdT Vino da tavola er den laveste klassifikation. Her er ingen krav til druetyper eller fremstillingsmetoder. Dette er de billigste vine og de dyreste, da mange store producenter eksperimenterer med druesammensætningerne og producerer store, flotte vine, som havner i denne kategori. Dette er de såkaldte super vino da tavolaer.

IGT Indicazione Geograficha Tipicha er en udvidelse af begrebet Vino da Tavola. Her tilknyttes der krav om et geografisk tilhørsforhold, og der kan angives druesorter.

DOC Denominazione di Origine Controllata Her er vinen bundettil det geografiske område i kraft af druesammensætning og produktionsmetoder, ligesom kravene til høstudbytte mm. er strengere. Betegnelsen skal således sikre forbrugeren mod snyd, samtidig med, at producenterne ikke risikerer misbrug af områdenavne

DOCG Denominazione di Origine Controllata e Garantita er toppen af kransekagen. Her er vine med en høj grad af kontrol og specifikation af underdistrikter, vinmarker mm.
Der er omkring 32 DOCG vine, 311 DOC vine og 120 IGT zoner

                                                                                                                                                                                                     
AT, der er forskellige navne på Flaskestørrelserne.

Tekstboks: 200 ml. Quart
375 ml. Demie
750 ml. Bouteille
1,5 L Magnum
3 L Jeroboam
6 L Mathusalem
9 L Salmanazar
12 L Balthazar
15 L Nabuchodonosor
18 L Salomon
27 L Primat

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                    
AT, vin fra Cypern (KEO vin). kan drikkes af alle selv om de har allergi. For de fleste migrænikere står rødvin øverst på listen over føde- og drikkevarer, der for enhver pris bør undgås.

Læs mere på: www.cypern.dk
                                                                                                                                                                                                                

AT, der laves vin i Luxembourg, Der dyrkes 9 forskellige druer. 8 hvide og 1 rød. De hvide er, Elbling, Rivaner, Pinot Blanc, Auxerrois, Pinot Gris, Riesling, Gewürztraminer og Chardonnay. Den røde er, Pinot Noir.

Elbling er en lokalt specialitet, der kan føres tilbage til Romerriget.
Rivaner, udgør hver anden vinstok i Luxembourg (31,4% ).
                                                                                                                                                                                                                

AT, det er lettest at nævne de stater i USA. der ikke producerer vin og det er: Dakota, Nebraska, Wyoming, Louisiana og Alaska
                                                                                                                                                                                                                

AT, en vin har ”prop-smag” er en betegnelse for en teknisk dårlig vin, der typisk er oxyderet, da proppen ikke har sluttet tæt nok. Vinen har en duft af gammel karklud, muggen kælder og en smag af mug. Der er stor forskel på hvor kraftig propsmagen er, og undertiden kan det være svært at vurdere. Men har man den mindste mistanke, skal flasken returneres eller i vasken. Man bliver dog ikke syg af at drikke en vin med propsmag, men det er ikke nogen fornøjelse.
                                                                                                                                                                                                                
TOP

AT, en vin har bundfald, er ikke nødvendigvis et dårligt tegn – tværtimod kan det ofte være et kvalitetstegn. Det kan nemlig bevise, at producenten har fremstillet vinen nænsomt, idet en kraftig filtrering eller kuldebehandling altid vil fjerne nogle af vinens smagsnuancer. Man ser endog, at nogle skriver ”unfiltered” eller ”non filtered” for at indikere kvaliteten.
                                                                                                                                                                                                                

AT, Italienske forskere har opdaget, at rødvin indeholder søvnhormonet melatonin. Så når folk, der holder af rødvin, sover godt om natten, behøver det ikke at have noget som helst at gøre med en lang hård arbejdsdag …
Hormonet findes i skallerne på de blå druer, men hvor meget skallerne indeholder af stoffet, er afhængigt af druesorten. Den bedste sovepille er således Nebbiolo-druen, som blandt andet bruges til Barolo-vinene. I kølvandet følger så druerne Barbera, Cabernet Sauvignon, Sangiovese, Merlot og Cabernet Franc.
                                                                                                                                                                                                                                                                                                                              

AT, rødvin er godt for tænderne. A. actinomycetemcomitans og F. nucleatum er ikke rare bekendte. Det er bakterier, der kan forårsage tandkødsbetændelse (gingivitis) og andre periodontale (dvs. tandrelaterede) sygdomme.
Nu har et hold forskere i Quebec, Canada, konstateret, at stoffet resveratrol, der findes i rødvin, kan hindre, at disse bakterier formerer sig og går i gang med deres ødelæggende arbejde. Endvidere vil stoffet kunne virke mod begyndende tandkødsbetændelse.
Forskerne har udført deres forsøg på mus og understreger, at resultaterne ikke umiddelbart kan overføres til brug på mennesker. Den side af sagen må man arbejde videre med.
                                                                                                                                                                                                                                                                                                                               

AT, Ordet vin bliver nævnt i Biblen 191 gange.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                          

AT, Spanien har delt produktionen op i følgende 5 kategorier: 1) Vino de Mesa, ordinær bordvin fra Spanien, uden nogen anden oprindelsesgaranti. Normalt vil der heller ikke stå årgang på og derfor sammenlignes Vino de Mesa ofte med den franske Vin de Table, 2) Vino Comarcal, som er spaniernes modstykke til den franske Vin de Pays og altså landvin fra et bestemt område. Spaniernes Vino Comarcal er dog slet ikke udviklet som franskmændenes og i bedste fald er det vin på det jævne, 3) Vino de la Tierra, som vine fra områder, der venter på at blive hævet op i den prestigefyldte DO kategori.

Umiddelbart henleder dette tankerne på den franske VDQS kategori, men kvalitetsmæssig minder vinene mere om Vin de Pays. Vi møder sjældent Vino de la Tierra vine i Danmark og det er lidt synd, for her er masser af gode muligheder, 3) Denominacion de Origen (DO), der umiddelbart sammenlignes med den franske AOC og det italienske DOC begreb. Det er her alle de kendte spanske vindistrikter og regioner hører til. Hver DO har en kontrolindstans, der sammen med hovedkontoret i Madrid udformer regler for hektarudbytte, druesorter m.m. og kontrollerer at reglerne overholdes og 4) Denominacion de Origen Classificada (DOC), der blev introduceret i 1991. Kan sammenlignes med den italienske DOCG. Der er dog kun ét område, der er blevet opløftet til denne kategori, nemlig en Rioja. Det virker ret mærkeligt at man har lavet en klassifikation kun til Rioja, for hvad med Spaniens andre store områder som f.eks. Priorat, Peñedes, Ribeiro del Duero og Rias Baixas? Politik kan være noget mærkeligt noget, men officielt er forklaringen at DOC status er reserveret distrikter, der kan vise en lang og udbrudt tradition for højeste kvalitet.

Udover de ovenstående klassifikationer, har spanierne endnu et system der klassificerer vinene. Tidligere var det sådan at bønderne kaldte deres bedste vine for Reserva eller Gran Reserva, men i dag er den spanske vinlov blevet harmoniseret, så der nu er krav om hvad man må kalde sin vin. Alle DO vine må vælge at kalde sig enten Vino Joven ("ung vin"), Vino de Crianza (vin, lagret på egetræsfade og den må ifølge loven først aftappes efter to hele kalenderår), Reserva (tre kalenderår på bodegaen før rød og to for hvid) og Gran Reserva (fremstilles kun i særligt gode år).

AT, Det ene forskningsresultat efter det andet viser de mange godgørende egenskaber, der er ved et moderat vinforbrug.
Nu har et hold forskere ved Central Institute of Mental Health i den tyske by Mannheim fundet frem til, at et glas vin eller to hver dag har en beskyttende effekt mod
demens og ligefrem kan reducere risikoen for at få sygdommen med næsten en tredjedel.
Forskerne har gennem tre år fulgt 3200 forsøgspersoner, der alle var over 75 år. Ud af dem udviklede 217 demens under forsøgsperioden.
Ifølge The Telegraph viste det sig, at de personer, der drak et par glas vin om dagen, havde 29% lavere risiko for at udvikle demens end afholdsfolkene.
Og når det gjaldt Alzheimers, som udgjorde to tredjedele af demenstilfældene, var risikoen hele 42% lavere hos dem, der havde et moderat vinforbrug.
Kilde: vinavisen.dk